![]() Stor frihed Du kan sagtens sige ”ja tak” til den uventede frokostinvitation eller til dit barnebarn, når hun mener, det absolut skal være lige nu, I skal til stranden. Snak med nyreafdelingen om, hvad du skal gøre i uforudsete situationer. |
Praktiske forhold Selvom der er mange praktiske foranstaltninger i forbindelse med posedialyse, er friheden stor og opgaverne overkommelige, hvis du tager dig tid til dem. Den daglige håndtering af dialysen er overkommelig for langt de fleste. De fleste praktiske foranstaltninger kan løses, så de kommer til at passe til din hverdag og situation. Det vigtigste er, at du føler dig tryg ved det, du gør. Mange af de bekymringer, du gør dig, vil I sandsynligvis komme ind på, når du får undervisning i at håndtere dialysen. Klik her og læs om dialyseundervisningen Snak med sygeplejerskerne på din afdeling, når der er behov for, at der skal tages hensyn specielt til dit behov eller din situation. I det daglige kan du ringe til hospitalets nyreafdeling, hvis der er noget, der ikke fungerer, som det skal. De skal nok hjælpe dig videre. Der er også nogle praktiske foranstaltninger, du er nødt til at forholde dig til, når du bruger p-dialyse. Bl.a. skal du gøre plads til væske og andet dialyseudstyr i dit hjem. |