Fysiologiske grundprincipper i peritonealdialyse

Der er nogle almene fysiske love, der gør peritonealdialyse muligt: diffusion, osmose og konvektiv transport.

Diffusion betyder, at stoffer bevæger sig fra et område med høj koncentration af stoffet til et område med mindre koncentration. Det kan sammenlignes med at sænke et tebrev ned i en kop varmt vand, hvor farve- og smagsstoffer langsomt fordeler sig til hele koppen pga. diffusion. Affaldsstofferne vil derfor bevæge sig fra blodet til dialysevæsken i bughulen så længe, koncentrationen af affaldsstoffer i dialysevæsken er lavere end koncentrationen af affaldsstoffer i blodet. Sukker vil derimod bevæge sig fra dialysevæsken til blodet, da koncentrationen af sukker i blodet er meget mindre end i dialysevæsken.

Osmose har betydning for, at ultrafiltration kan lade sige gøre. Ultrafiltration betyder, at væske trækkes fra blodbanen over i bughulen pga. af den høje koncentration af sukker i dialysevæsken. Væsketrækket skyldes osmose og svarer fuldstændig til det princip, et træ anvender til at trække vand fra roden og op til bladene. Under et dialyseskift er væsketrækket størst i starten og aftager gradvist, efterhånden som sukkeret fra dialysevæsken optages i blodbanen.

Konvektiv transport betyder at væsken der trækkes fra blodbanen til bughulen, trækker affaldsstofferne med gennem bughinden. Det er som at lave kaffe på en kaffemaskine, hvor det varme vand løber gennem kaffefilteret med kaffebønner og trækker farve- og smagsstoffer med sig gennem filteret til kanden. Et stort væsketræk bidrager derfor også til at gøre dialysen mere effektiv med hensyn til at fjerne affaldsstoffer.

Tilbage til toppen

Printversion