Peritonealdialysens princip

Det grundlæggende princip i peritonealdialyse er, at væske og stoffer i opløsning bevæger sig fra blodet i de små blodkar (kapillærer) i bughinden til dialysevæsken i bughulen eller omvendt. Væske, affaldsstoffer og glucose (sukker) skal passere tre barrierer i bughinden – jf. fig. 1:

Figur 1: Anatomisk skal transporten af væske og stoffer i opløsning fra blodkar (kapillærer) til bughulen krydse tre barrierer: Blodkarrenes endotelceller, det interstitielle bindevæv og bughulens beklædning af mesotelceller. Fra: J. V. Povlsen: ”Peritonealdialyse” Eidemak I, Bro S (Red). Dialyse, 2. Udgave. FADL’s Forlag 2005.

1) Mesotelcellerne til højre i figuren består af et enkelt lag celler, der beklæder indersiden af bughinden og giver bughinden en flot blank overflade.

2) Det interstitielle væv, bindevævet, i midten af figuren, der udfylder pladsen mellem endotelcellerne og de små blodkar. Bindevævet kan vokse betydeligt i tykkelse under mange års peritonealdialyse, men dette betyder ikke noget for transporten.

3) Kapillærerne (de små blodkar) er beklædt af endotelceller, der udgør den egentlige barriere ved peritonealdialyse. Transporten af væske og stoffer sker gennem et stort antal porer mellem eller gennem endotelcellerne.

Tilbage til toppen

Printversion