P-dialysekateter

P-dialysekateter

P-dialysekateter

Når du i samråd med din nyrelæge, sygeplejerske og dine pårørende har besluttet dig for
p-dialyse, skal der anlægges et p-dialysekateter (p-kateter) i  bughulen for at kunne udføre
p-dialyse. Dette gøres i god tid, så p-kateteret får lov til at hvile og gro fast under huden før det tages i brug,

P-dialysekateteret anlægges ved en lille operation som tager ½-1 time. Det foregår i lokalbedøvelse.
Hvis man tidligere er opereret i maven, vil lægen vurdere, om p-kateteret skal anlægges i fuld bedøvelse. Hvis det er tilfældet for dig, vil din sygeplejerske informere dig mere detaljeret om operationen.

Hvis p-kateteret anlægges i lokalbedøvelse, laves der et lille snit på 2-3 cm i huden under navlen, hvor p-kateteret føres ind i bughulen. Den anden ende af p-kateteret føres under huden og ud af maveskindet i enten højre eller venstre side. På det stykke af p-kateteret, der føres under huden, sidder 1 eller 2 filtmuffer, som i løbet af 2-3 uger gror fast i vævet under huden. Det er det, der holder p-kateteret på plads. 

P-kateteret er lavet af Silikone og kan holde i mange år. 

Pleje af p-kateteret og skift af forbindingen varetages i starten af p-dialysesygeplejersken i dit ambulatorium. Herefter oplæres du til selv at gøre det. Hun kan vejlede dig i at fastgøre
p-kateteret på maven, og finde den løsning, der passer bedst til dig og dine behov.              

Ovenfor vises eksempler på fastgørelse af p-kateteret.

Klik her for at se Inspirations- og idékataloget til fastgørelse af p-kateter. (PDF-fil)

.